FOTO: Cura Pleje er en privat hjemmehjælp uden ekstra betaling, der gør en ekstra indsats for de ældres livskvalitet. Som her ved det tilbagevendende arrangement En Hyggelig Madaften.

Cura Pleje kører nu ud i Ballerup

Fra 1. marts kan ældre og plejekrævende borgere i Ballerup vælge Cura Pleje: En veletableret privat hjemmepleje gennem 23 år, alle kan blive visiteret til på lige fod med kommunens hjemmepleje

“Hos os er du ikke bare et nummer i rækken,” udtaler Cura Plejes teamleder Vicky Merachtzakis og fortsætter:

“Vi er lokalkendte i Ballerup Kommune, og bruger mere tid på dig og mindre tid på vejen, når vi her fra 1. marts begynder at køre ud på de hyggelige villaveje i Skovlunde og i det naturskønne Måløv.”

Går op i tryghed

Vicky Merachtzakis står bag et udvidet team af hjemmeplejere, der i dag kører ud i Albertslund og nu snart også i nabo-kommunen: 

“Vi ved, at livskvalitet handler om tryghed og faste aftaler. Derfor møder borgerne hos os et fast hold af medarbejdere, som har tid til den enkeltes pleje og omsorg,” siger Vicky Merachtzakis, der sammen med Cura Plejes medarbejdere glæder sig til at møde borgerne i Ballerup:

“Det er dit hjem og din hverdag, så vælger borgerne os, vil vi gerne gøre hverdagen bedre med lydhørhed, personlig omsorg, smil og støtte,” siger Vicky Merachtzakis.

Efter Cura Pleje tidligere har modtaget stor ros fra blandt andet Ældretilsynet ved Vicky Merachtzakis, at hendes team vil skabe værdi for borgerne i Ballerup:

“Vi har over tid bygget en stærk faglig kultur op om at lytte og yde omsorg. Så vores medarbejdere kommer ikke bare og udfører praktiske opgaver, træning og pleje. De går også op i at skabe tryghed for vores borgere,” siger Vicky Merachtzakis.

Top tilsyn

Sidste år vurderede et uanmeldt tilsyn, at Cura pleje fortjente topkarakter i alt fra tackling af medicin, samtaler med borgerne og kommunikation med pårørende.

Og direktør Jakob Damsgård fra Cura Pleje mener, at tilsynsrapporterne er et perfekt udgangspunkt for opstarten i Ballerup:

“Vi tager vores erfaring og fokus på kontinuitet, dokumentation og omsorg med os, når vi hjælper borgere i Ballerup. Samtidig vil vi have en åben dialog med kommunen og borgerne, så vi kan sikre højeste kvalitet i hjemmeplejen.”

OM CURA PLEJE I BALLERUP

Med mere end 23 års erfaring i hjemmeplejen er Cura Pleje blandt de mest erfarne private leverandører. Cura Pleje arbejder tværfagligt og har både sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter samt faste social- og sundhedshjælpere ansat.Cura Pleje er i dag til stede i Albertslund, Gladsaxe, Gentofte, Gribskov, Helsingør, Hørsholm og Halsnæs.