FOTO: Teamleder Christina Haarbye Pedersen og hjemmepleje medarbejder Maria Kragh, Cura Pleje Gribskov

Enken Maria gik ned med stress - så fik hun ny chef fra Cura Pleje

Da Maria efter en stor sorg mistede sit nye job i hjemmeplejen, kunne hun ikke tåle mere. Heldigvis forstod den nye chef præcis, hvad Maria havde brug for at høre, så fravær og stress blev til virkelyst: “Jeg vil dig”

Maria var souschef i Fakta, da livet tog en uventet drejning: Hendes mand og allerbedste ven døde og efterlod Maria alene med to små piger på to og fire år:

“Jeg var lige begyndt på at uddanne mig til indkøber for at finde nye veje, så familielivet hang bedre sammen, og jeg undgik at arbejde så mange timer. Men nu var alt ændret,” fortæller Maria Nielsen, hvis børns farmor fik en ide:

“Hun havde selv arbejdet i hjemmeplejen og spurgte, om det ikke kunne være noget for mig, fordi jeg er så omsorgsfuld. Og da jeg så kom i gang, kunne jeg virkelig mærke, at jeg har fundet min rette hylde,” fortæller Maria Kragh, der i dag er særligt glad for at hjælpe de borgere, der har det sværest:

“Jeg kan virkelig godt lide at gøre en stor forskel for de borgere, der kæmper med svære handicap eller demens,” fortæller Maria Kragh. 

Truende konkurs gav stress
Men lykken i det nye job varede ikke evigt. For den private hjemmepleje, Maria Kragh arbejdede for, gik pludselig konkurs, og usikkerheden ramte hende hårdt: 

“Vi fik at vide, at vi ikke fik løn, og jeg gik totalt ned med flaget og blev sygemeldt.” 

“Det havde ikke noget med jobbet at gøre, men usikkerheden mindede mig nok for meget om alt det, der skete, da min mand døde,” fortæller Maria, som snart fik besked om, at virksomheden ville fortsætte med nye ejere.

Cura Pleje overtog medarbejderne og ruterne i Gribskov og Halsnæs, og meldingerne fra Marias kolleger var positive:

“De fortalte, at det gik bedre, og at det var en rigtig rar og tryg arbejdsplads. Og så fik jeg en ny chef – Christina – som hjalp mig tilbage på deltid.”

Nervøs for de 120 dage
For Maria var Christinas forståelse for hendes situation afgørende: 

“Hun er guld værd. Jeg har aldrig mødt en chef som Christina. Hun fik mig til at føle mig uundværlig. Sådan har jeg aldrig følt før,” fortæller Maria Kragh, som meget langsomt er kommet tilbage på jobbet på fuld tid igen: 

“Christina sagde til mig: “Jeg vil dig!” Jeg var jo nervøs for at blive fyret og tænkte meget over mit fravær og de 120 dage. Jeg ville gerne tilbage og vise, at jeg godt kunne, men skulle også passe på mine børn,” fortæller Maria, der kunne mærke, at hun havde tillid til Christinas ord:

“Det var afgørende, for så fik jeg troen tilbage på, at jeg kunne, og at det nok skulle gå,” fortæller Maria, der aldrig glemmer sin teamleders ord.

“Jeg kan virkelig anbefale arbejdsgivere at give folk som mig ro og tid til at komme tilbage. For mere pres er det sidste, du har brug for som stresset.”

Stolt af sin arbejdsplads
“Christina er sådan en chef, der gør, at man vil give sit yderste. Hun har min ryg. Og så gør jeg en ekstra indsats,“ tilføjer Maria:

“Jeg er meget stolt af min arbejdsplads. Her er plads til humor og imødekommenhed. Alle skal føle, at dagen starter godt ud, og at vi lige har talt sammen, inden vi kører ud til borgerne. Vi hjælper hinanden.” 

En kultur på jobbet, som desværre ikke er en selvfølge:

“Inden Cura Pleje tog over, var pauser en by i Rusland hos os. Vi knoklede løs. Sådan er det ikke længere,” fortæller Maria Kragh.

Vi skal sikre trivsel
For Maria Kraghs chef, Christina Haarbye Pedersen, betyder det rigtig meget, at de har fået Maria tilbage på arbejdet og ind i vagtplanen med god energi:

“Nu gælder det om at sikre hendes fortsatte trivsel i jobbet,” udtaler Christina Haarbye Pedersen, der som teamleder i Cura Pleje Gribskov er meget bevidst om, at virksomhedens stærkeste ressource er medarbejderne:

“Når vi investerer i tid og fleksibilitet i en medarbejder, får vi til gengæld en kollega tilbage, som er motiveret, loyal og i bedre balance,” forklarer Christina og tilføjer: 

“Det smitter direkte af på kvaliteten i plejen og på den tryghed, vi giver vores borgere,” lyder det fra Marias chef.

Marias næste skridt
Til efteråret går Maria Kragh i gang med en social- og sundhedshjælperuddannelsen, og herefter vil hun fortsætte med assistent-uddannelsen: 

“Jeg kan godt lide at gå forrest og vise vejen og hjælper andre også til at forbedre sig,” siger Maria Kragh, der efter mange svære år ser frem til at give sine døtre et godt liv, selvom deres far ikke er her mere: 

“Jeg kan mærke, at jeg stadig er et udadvendt menneske med mod på livet. Jeg kan lide at læse bøger og er blevet god til at være i nuet og sige pyt til ting, jeg ikke kan gøre noget ved. Tingene får en anden mening, når man har haft døden så tæt på.”

FAKTA OM STRESS I HJEMMEPLEJEN

Kommunale ansatte i hjemmeplejen næsten en måneds sygefravær årligt. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening fra 2025. I Gribskov Kommune på Sjælland er sygefraværet blandt de ansatte i hjemmeplejen ét af landets højeste med 23 eller flere dages årligt fravær i gennemsnit. Ifølge Nationale Center for Arbejdsmiljø er der en klar sammenhæng mellem fravær og stress: Jo mere stresset en medarbejder føler sig i dagligdagen, jo større risiko er der for et højt sygefravær på jobbet.

Kommunale SOSU’er har nu næsten en måneds sygefravær om året

Nyt studie viser tydelig sammenhæng mellem stress og efterfølgende fravær

Vores telefoner er desværre nede!

Kære borgere

Da vores telefoni leverandør har nedbrud, kan I desværre ikke kan komme igennem til os på telefonerne. Vores samarbejdspartnere i kommunerne er orienteret og hjælper til og alle akutte opkald besvares via nødløsninger. Vi håber på en løsning hurtigst muligt, så du igen kan ringe til os. Har du behov for at blive ringet op så skriv til post@curapleje.dk.

De bedste hilsner

Alle os hos Cura Pleje