Den terminale fase: Cura Plejes hjemmehjælpere er med til det sidste

Duften af lavendel, stemmer fra børn og børnebørn eller stille jazz i radioen. Når døden nærmer sig, finder mennesker ro på mange måder. En særlig tid hvor hjemmeplejernes viden og forståelse hjælper døende med at opfylde de sidste ønsker.

Der er stille i rummet, da den ældre kvinde ånder ud. En duft af blomster spreder sig fra buketten ved sengebordet ved siden af stearinlyset, som Hanadi Abu Jedah tænder. Derefter går hun over for at åbne vinduet.

Som hjemmehjælper holder man mange mennesker i hånden i den sidste tid. Måske endda, når de lukker øjnene for sidste gang. Ofte kommer ældreplejen faktisk endnu tættere på den døde i den sidste tid, end de pårørende selv. Og det kræver ekstra omsorg for personalet, fortæller Katja Boe Petersen, der er teamleder hos Cura Pleje i Helsingør:

”Selvom døden er en fast del af vores arbejde, er hvert eneste dødsfald noget særligt, og det påvirker hele personalegruppen, når en borger dør. For borgerne gør indtryk. Når man har et job, der handler om at pleje mennesker, er det naturligt at vores medarbejdere ikke kan undgå at blive personligt berørt af dødsfald.”

Det sidste kender social- og sundhedshjælper Hanadi Abu Jedah fra Cura Pleje Helsingør alt til:

”Jeg kom fast hos en kvinde i en længere periode og rigtig meget til sidst. Hun kunne ikke længere bevæge sig eller tale, men jeg kunne se, at hun genkendte mig. Hun smilede altid lidt, når hun så mig,” fortæller Hanadi Abu Jedah, der blandt andet havde talt med kvinden om, hvilket sæt tøj hun gerne ville have på til sin begravelse:

”På den måde kunne jeg fjerne en lille bekymring fra hendes pårørende, for de var i tvivl om, hvad hun skulle have på. Jeg kunne fortælle, at hun havde valgt sit yndlings sæt: En rød trøje med grå bukser til.”

Vigtig viden og forståelse
Det personlige forhold og nære kendskab til borgerne er afgørende, når den sidste tid kommer, fortæller teamleder hos Cura Pleje Helsingør, Katja Boe Petersen: 

På den måde kan hjemmehjælperne nemlig sørge for, at borgeren får den bedst mulige afslutning på livet, og at tingene foregår efter eget ønske.

”Vi har haft borgere, der ønskede stille jazz, der skulle spille i radioen og andre, der ønskede at rummet duftede af blomster, når de lukkede øjnene for sidste gang. Vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan, for at opfylde deres sidste ønske.”

En del af arbejdet som hjemmehjælper er da også arbejdet med at skabe relationer til borgerne. Det er det arbejde, der for alvor gør det muligt at pleje de terminale borgere og støtte op om de pårørende i en svær tid:

Og det starter allerede fra første besøg i hjemmet, som Hanadis kollega social og sundhedshjælper Yüksel Bozkurt fra Cura Pleje Helsingør forklarer:

”Vi bruger ofte meget tid sammen med borgerne, så vi lærer dem godt at kende. Vi hører om alt fra deres tidligere arbejdsliv, forhold til pårørende og hvad deres livret er,” forklarer Yüksel, der er kommet hos flere terminale patienter gennem tiden: 

“Vi snakker om deres ønsker og behov til den sidste tid, hvis den er på vej. Og vi lærer også deres signaler at kende, hvis de er meget syge, så vi ved, hvordan vi lindre deres smerter og glæde dem, selv når det bliver svært,” fortæller social og sundhedshjælper, Yüksel Bozkurt fra Cura Pleje.

Med til begravelsen
Der findes ikke en manual for, hvordan hjemmehjælperne håndterer et terminalt forløb. Alt efter borgerens alder, sygdom, familieforhold og religion er forløbene helt forskellige. Men medarbejderne taler åbent om sorgen, forklarer teamleder Katja Boe Petersen:

”Et dødsfald påvirker alle i personalegruppen. Vi forsøger at få bearbejdet indtryk og følelser ved at snakke meget om det. Vi har også medarbejdere, der har haft brug for at kontakte familien eller sige farvel ved at deltage i begravelsen, og det er helt i orden,” forklarer Katja Boe Petersen.

Og social og sundheds-hjælper Yüksel Bozkurt føler da også, at der er god plads til at mærke efter i arbejdet for Cura Pleje:

”Jeg bliver altid berørt, når en borger går bort. Men det hjælper, at jeg ved, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at gøre den sidste tid så behagelig, som muligt,” fortæller hun.