Med blik for fællesskabet

Jounalist: Marianne Thøgersen

En stor og vigtig del af Cura Pleje – familien gennem 12 år, daglig leder og sygeplejerske, Charlotte Kastrup, takker af. Forude venter efterløn, børnebørn og ”tid til mig”, som hun selv kalder det.

Da Charlotte Kastrup for knap 12 år siden trådte ind ad døren på det daværende kontor i Allerød, så Cura Pleje helt anderledes ud. Hun havde ikke før arbejdet i privat hjemmepleje, men blev godt modtaget af både Henrik Stæhr og Jakob Damsgård, der havde brug for en daglig leder. Dengang var det stadig en iværksættervirksomhed, der skulle finde sin vej i en realitet, hvor tabte udbud og udfordringer er et vilkår. Hun kunne være gået sin vej flere gange, men siger selv:

”I løbet af de 12 år har jeg ikke én eneste gang overvejet at skifte. Jeg har bare følt mig rigtig, rigtig godt tilpas.”

At Cura Pleje også har været tilpas med Charlotte er man ikke i tvivl om, når man spørger Jakob og Henrik.

“Hun kom ind ad døren med et smil og en energi, som medarbejdere og borgere siden har nydt godt af. Og når hun mødes med kommunens visitatorer, er hun altid fagligt funderet og loyal overfor Cura Pleje og den ånd, vi er så stolte af,” siger Jakob.

Hvad er Cura Pleje ånden?
”Der er en slags spejderånd. Noget med at lytte til hinanden og være der for hinanden. Vi har en god dynamik og en positiv stemning som Charlotte udtaler. De senere år har vi skruet op for de sociale aktiviteter for medarbejderne fx bowling, tage ud at spise, høre et foredrag sammen. Det er vigtigt. Og smitter af på trivslen. Der er fx stor tilslutning fra medarbejderne fx når vi holder vores madaftenener for de ældre, og de har en forståelse for, at det er en fælles opgave at passe på vores borgere.”

En omsorgsfuld rolle
Både Jakob, Henrik og Charlotte selv kalder hendes rolle for en slags ”mor på arbejdspladsen”. Med de to mænd i ledelsen, har hun haft øje for den mere omfavnende del af ledelse. Også helt bogstaveligt, når en medarbejder har brug for et kram, et godt råd eller bare at blive set.

”Hun er den, der husker fødselsdage, tænder stearinlys og ser alt det, vi overser,” siger Henrik og fortæller om dengang Jakob, Charlotte og han var ude at kigge på nye lokaler. Henrik og Jakob var klar til at skrive under, men så kom det nøgternt fra Charlotte: ”Men hvor skal alle arkivskabene stå?” Og det havde hun jo ret i.” Det er siden blevet en stående sætning, som de bruger, når de skal være sikker på, at de har husket det hele.

Fagligt udfordrende
I dag er Cura Pleje en organisation med decentrale enheder, der med teamledere i det daglige kører af sig selv. Den udvikling har Charlotte en stor andel i, da hun har stået for både ansættelser, oplæring og sparring.

”Det har været sjovt og fagligt udfordrende at tage snakken med dem, der er ude i hjemmene. Nogle gange skal de bruge et skub, et fagligt råd eller blot anderkendes. Det
er vigtigt for mig, at alle føler sig godt behandlet og respekteret,” siger hun og uddyber: ”Jeg har prioriteret at være nærværende og tilgængelig. Hos mig er døren altid åben. Det betyder også, at jeg har været tilgængelig nærmest 24 timer i døgnet. Fx hvis en nattevagt ikke er mødt op. Så har jeg skullet løse det.”

Fødderne på skrivebordet
Hun forlader en arbejdsplads, der scorer højt både når det kommer til kvalitet, høj medarbejdertilfredshed og høj kundetilfredshed.

”Man kan sige, at hun efterlader et ryddet skrivebord. De ting, hun har været med til udvikle og den rolle hun har haft, er langsomt blevet overflødig. Som jeg har sagt til hende: Når hun kan sidde med fødderne på skrivebordet, så er hun i mål. Og der er vi nu. Derfor ansætter vi heller ikke en anden i hendes funktion,” fortæller Henrik.

For Charlotte har det gode samarbejde med Jakob og Henrik betydet alt for, at hun er blevet så længe. ”De er enormt inspirerende og initiativrige at arbejde sammen med. Og så kan vi sige tingene direkte til hinanden. Nogle gange meget direkte.”

Som Jakob supplerer: ”Bølgerne kan gå virkelig højt. Hun tager gerne teamlederne i forsvar, og siger til mig: ’Det er rigtig fint, men nu stopper du.’ I sidste ende handler det om respekt og den har vi – både menneskeligt og fagligt.”

Tid til Charlotte
Nu gælder det huset i Allerød, der gerne vrimler med børn og børnebørn. Der skal også males og graves lidt i haven. Hun glæder sig til at have god tid. Tid til sig selv, tid til veninderne, gå på udstilling og ud at rejse. Måske engagere sig i noget frivilligt arbejde.
”Jeg er absolut ikke bange for at kede mig,” siger hun, der starter sin efterløn med lidt selvforkælelse – en tur til frisøren.

Slipper ikke helt endnu
Charlotte er dog ikke klar til helt at skifte Cura Pleje ud med efterlønstilværelsen. Hun har et ønske om at fortsætte som konsulent fx stå for at undervise en gang imellem. Og for Cura Pleje vil Charlotte på sidelinjen være en ideel mellemvej til helt at slippe hende.