Teamkoordinator til hjemmehjælp i verdensklasse

Cura Pleje søger en Teamkoordinator til vores team i Helsingør så vi kan fastholde Danmarks bedste hjemmehjælp for vores borgere.

Er du allerede klar til at søge dette job, så send en ansøgning med det samme.


Som teamkoordinator arbejder du tæt sammen med teamlederen, hvor I sammen tager ansvar og ejerskab for at vores borgere får hjemmehjælp i verdensklasse og vores medarbejdere stortrives.

Giver struktur og en god plan dig god energi?

For at få succes i jobbet, skal du trives ved computeren en stor del af tiden, hvor du arbejder med en række vigtige administrative opgaver der får hverdagen til at hænge sammen for borger og medarbejder. Du skal herudover være god til at håndtere og samarbejde med vores borgere og samarbejdspartnere i telefonen. Overblik, struktur og grundighed er derfor vigtige egenskaber i rollen som teamkoordinator. Dine ansvarsområder i det daglige er blandt andet:

  • Vagtplanen – sikring af, at et passende fremmøde og medarbejdernes ønsker tilgodeses
  • Ruteplanlægning i Nexus – sikring af faste ruter med faste borgere
  • Dokumentation i Nexus – sammenhængende og faglig relevant
  • Modtagelse og håndtering af opkald og beskeder til kontoret

Selvom stilling har vægt på det administrative, vil du opleve, at du skal ud på borgerbesøg i hverdagen, når situationen kræver det. Vi har en stabil medarbejdergruppe, men kan ved borgertilgang eller akut fravær, have brug for din hjælp ude hos vores borgere.

Vi er ”online” hvilket giver muligheder

Da meget kan foregå ”online”, indgår kontoret i Helsingør i tæt samarbejde med vores hovedkontor i Søborg. Dette betyder, at der på tværs af organisationen løses opgaver, hvor det giver mening. Du kan som teamkoordinator forvente at understøtte dine andre koordinatorkolleger i Cura Pleje med administrative opgaver, telefonbetjening eller andet fagligt. Vi forsøger løbende at udvikle og blive skarpere på at anvende de muligheder som IT og internettet giver os. Vi er meget nysgerrige på hinandens idéer og forslag til hvordan teknologi kan understøtte vores drift og gøre hverdagen nemmere for hinanden.

Hos os rimer faglighed på stolthed og trivsel

Vi vil være kendt for en høj faglighed og kvalitet i den hjælp vi leverer hos borgerne – vi skal være stolte over os selv – hver dag.

Teamlederen har ansvaret for fagligheden og bakkes tæt op i hverdagen af dig som teamkoordinator. Du skal derfor være faglig stærk og mestre den skriftlige dokumentation i Nexus og bør have de pædagogiske evner på plads, når du støtter vores medarbejdere i deres udvikling. Din faglige baggrund kan være social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. Det vigtigste er, at du er fagligt opdateret og har erfaring med hjemmeplejens kompleksitet. Du må meget gerne komme direkte fra en stilling som planlægger eller koordinator så du på forhånd er godt klædt på.

Bliv en del af vores spændende fremtid

Cura Pleje har siden 2003 ydet hjemmepleje. Vi har en stærk faglig profil og er en af de ældste og mest erfarne private virksomheder på området. Vi leverer hjemmepleje i Gentofte, Helsingør og Hørsholm kommuner.

Cura Pleje præges af en uformel omgangstone med ledelse i øjenhøjde, hvor succeser fejres og problemer knuses i fællesskab.

Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø fastholdes i kraft af medindflydelse og medansvar – fulgt op af et skulderklap og et godt grin. Du vil referere til teamlederen og i dennes fravær Cura Plejes daglige leder.

Stillingen indbefatter:

  • En lønpakke efter kvalifikationer (ansat efter funktionærloven)
  • Gode muligheder for personlig udvikling
  • Fuld tid
  • Arbejde på vores kontor i Helsingør

Er du klar til udfordringen?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til din kommende teamleder Katja Boe Petersen på 29639174 eller gå direkte i gang og send os en ansøgning på job@curapleje.dk.

Det er også muligt at se jobbet her på jobnet.dk.

Ansøgningsfrist, samtale og opstart

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og helst senest den 21. november men gerne før. Samtaler afholdes i uge 47. Opstart gerne senest 1. januar 2022 eller så hurtigt som muligt.

Tænker du at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse her og vi vil kontakte dig snart.