Har du lyst til at gøre en forskel for vores borgere i aftentimerne? Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og trives du med at arbejde selvstændigt, tage ansvar og være en del af et stærkt team? Så læs videre:
Cura Pleje har i mere end 23 år været en stabil og professionel privat leverandør af hjemmepleje. I dag arbejder vi målrettet med implementeringen af helhedspleje i de otte kommuner, hvor vi er til stede, og vi udvikler løbende vores kompetencer og brede faglighed.
Vi har store ambitioner for vores udvikling og har blandt andet fokus på kompetenceudvikling, systematisk oplæring og et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har udvidet organisationen med både fysio- og ergoterapeuter samt en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, som understøtter vores arbejde med faglighed, kvalitet og sammenhæng i indsatserne.
For os handler god hjemmepleje om mere end de konkrete opgaver. Det handler om at skabe tryghed, respekt og omsorg for den enkelte borger og samtidig sikre, at vores medarbejdere har de bedste rammer for at lykkes med deres arbejde.
Læs mere her på Pleje.dk om, hvad vores borgere siger om os.
Som social- og sundhedshjælper i vores aftenteam bliver du en vigtig del af hverdagen hos vores borgere i Albertslund.
Du kommer til at arbejde selvstændigt ude hos borgerne, men samtidig være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og sikrer en god opgaveløsning.
Du vil blandt andet varetage personlig pleje, praktisk hjælp og andre relevante pleje- og omsorgsopgaver. Du arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og med fokus på, at borgeren oplever kontinuitet, værdighed og tryghed.
Aftenvagterne kræver, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret, også når der opstår ændringer eller uforudsete situationer. Du skal samtidig have lyst til at være en aktiv del af teamet og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Erfaring fra hjemmeplejen er en fordel, men det vigtigste for os er, at du har lyst til at gøre en forskel og bidrage positivt til vores team.
Stillingen er i vores aftenteam i Albertslund.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-assistent Tine på 81816552
Du sender din ansøgning direkte til os på job@curapleje.dk.
Så send din ansøgning i dag – vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen ind i vores team!
Tænker du, at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse her, og vi vil kontakte dig snart.