Stifter Ole Krog fra Det Skønne Liv med driftsdirektør Jakob Damsgård fra Cura Pleje.

Cura Pleje udvider i Nordsjælland: “Vi overtager Det Skønne Liv og kører nu ud i Gribskov og Halsnæs kommuner”

Cura Pleje er med ét blevet en endnu større familie, når 60 medarbejdere fra virksomheden Det Skønne Liv, der leverer hjemmehjælp i tre nordsjællandske kommuner, bliver en del af Cura Pleje

Cura Pleje vokser i dag markant, når virksomheden udvider sit område med købet af ældreplejen Det Skønne Liv. 

Fra at køre ud med hjemmepleje i Gentofte, Albertslund, Helsingør og Hørsholm Kommuner, baner udvidelsen nu vej for, at Cura Pleje i fremtiden er til stede i seks sjællandske kommuner, efter at både Halsnæs og Gribskov Kommune har hilst overtagelsen i deres kommuner velkommen.

Cura Pleje byder 60 nye ansatte velkommen
Driftsdirektør Jakob Damsgård kaster sig med stor glæde over opgaven:

“Vi ser meget frem til at videreføre det gode arbejde, som Det Skønne Liv har gjort for borgerne i Halsnæs og Gribskov,” udtaler Jakob Damsgård:

“Vi glæder os derfor til det nye samarbejde med kommunerne og de dygtige medarbejdere og borgerne, de plejer i dag,” udtaler driftsdirektøren for Cura Pleje, der i dag vokser med 60 nye medarbejdere.

Fagligt stærk
Ole Krog, der stiftede Det Skønne Liv i 2019, er også godt tilfreds med aftalen, der netop er faldet på plads i slutningen af maj 2025:

“Jeg ser det som en rigtig god overtagelse for os i Det Skønne Liv.”

“Cura Pleje er en stor og veldrevet organisation og har en meget stærk faglighed. Det kommer derfor alle medarbejdere til gode, at vi i fællesskab kan holde fokus på den primære opgave, nemlig borgerne,” udtaler Ole Krog, der ser virksomhedens værdier blive ført godt videre i Cura Pleje efter Det Skønne Livs konkurs.

Selvstændighed og sundhed
Cura Pleje har de sidste 22 år med stigende succes kørt ud med pleje og omsorg i fire nordsjællandske kommuner. 

Og det er den succes, man nu gerne vil brede ud til andre kommuner:

“Hos Cura Pleje har vi hele tiden haft fokus på, at pleje handler om mere end rengøring og hjælpemidler. Vi ser på det hele menneske og sigter efter at skabe livskvalitet og glæde for borgerne, hvilket også passer med de nye medarbejderes ånd,” forklarer driftsdirektør Jakob Damsgård, der ikke er i tvivl om, at Cura Plejes mange dedikerede medarbejdere er med til at bane vej for successen: 

“Uden en daglig indsats for at sikre trivsel og popularitet hos vores borgere, så var vi her jo slet ikke. Nu har vi udsigt til at komme ud og hjælpe endnu flere.”