Vi glæder os til at besøge dig

Den bedste hjælp

Ikke to mennesker er ens, og ikke to mennesker har samme behov. Derfor er det vigtigt for os, at vi allerede ved det første besøg hos dig finder lige netop den løsning, som passer til dine individuelle behov. Cura Pleje ønsker at bidrage positivt til din livskvalitet. Vi sætter en ære i at tilgodese dine behov og indfri dine forventninger i forhold til de aftaler, vi har indgået. Hos os er du altid i centrum!

Faste hjælper

Hos Cura Pleje prioriterer vi meget højt, at det er samme hjælper eller samme team af hjælpere, der kommer hos dig. Vi arbejder ud fra tanken om, at du er bedst tjent med en stabil og personlig service fra kompetente hjælpere, der indgående kender dine behov.

Sammensæt selv din hjælp

Når du har behov for mere pleje og hjælp, end kommunen har tildelt dig, tilbyder vi en række tilkøbsydelser som f.eks. gåture, ekstra bad, tryghedsbesøg eller hovedrengøring. Nogle af disse ydelser kan være omfattet af ordningen med statstilskud. Hos Cura Pleje kan du således sammensætte en hjemmepleje- løsning med netop de ydelser, du har behov for.

Respekt for dig og dit hjem

Det er dit private hjem, vi kommer i. Vi møder dig med indlevelse og nærvær. Vi har respekt for dine skikke og vaner – og den måde, du ønsker opgaverne udført. Det er Cura Pleje, der er gæster i dit hjem.

Ansvarlige og pålidelige

Det er vigtigt for os, at du er tryg ved de mennesker, der kommer i dit hjem. Cura Pleje personale bærer synligt ID-kort, har ren straffeattest og gør altid vores yderste for at overholde tider og aftaler.

Information og dialog

Vi er meget bevidste om dine pårørendes behov for information og interesse for, at deres kære har det godt. Cura Pleje indgår gerne i en aktiv dialog – hvis du ønsker det.

Vores sygeplejersker sikrer kvalitet hos dig

Vores daglige ledelse består af erfarne sygeplejersker, der sammen med vores engagerede medarbejdere arbejder omsorgsfuldt og professionelt på at skabe en så god hverdag for dig som muligt. Livserfaring, betænksomhed samt lysten til at yde omsorg er vigtige og grundlæggende forudsætninger for os. Du er derfor i trygge hænder hos Cura Pleje!

VI GLÆDER OS TIL AT BESØGE DIG

Vi kommer gerne til dig og drøfter dine specifikke behov. Ring til sygeplejerske Charlotte Kastrup på tlf. 7023 1995 for nærmere information eller for en aftale om et uforpligtende besøg.