Job som omsorgsfuld SSH i dagvagt til vores hjemmepleje i Hørsholm – privat sundhedsforsikring oveni lønnen.

Flere borgere vælger Cura Pleje i Hørsholm Kommune, som leverandør af hjemmepleje. Vil du være med i vores dygtige hjælper team?

Vi oplever at flere borgere vælger Cura Pleje i Hørsholm Kommune, som leverandør af hjemmepleje og det er vi stolte over. Vi har derfor et ledigt job til en uddannet SSH, der vil være med i vores dygtige team.

Vores borgere lægger vægt på, at medarbejderne er omsorgsfulde, stabile og fagligt dygtige. Det er dog ligeså̊ vigtigt for dem, at den hjemmepleje de modtager, leveres med et smil og med sans for god service ud over det sædvanlige.

Er du den rigtige til dette job, får du en spændende og travl arbejdsdag, hvor du skal kunne arbejde selvstændigt og håndtere uforudsete opgaver.

Vi forventer at du søger indflydelse på din arbejdsplads og deltager aktivt i den faglige udvikling i samarbejde med dine dygtige kolleger og teamleder. Der stilles bil til rådighed.

Er nedenstående lige dig, hører vi meget gerne fra dig:

  • Du er uddannet SSH
  • Du kan møde ind på kontoret i Søborg kl. 07.00
  • Du vil gerne på kurser
  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst og positiv af natur
  • Du har erfaring med at dokumentere i NEXUS.
  • Du kender til at arbejde med rehabilitering og aktivering
  • Du har kørekort til bil. Straffeattest skal forevises.
  • Du får en løn og pension efter overenskomst med FOA
  • Privat sundhedsforsikring for dig og dine børn (op til 24 år)

Har du lyst til at høre nærmere om jobbet, er du velkommen til at ringe til vores daglige leder og sygeplejerske Charlotte Kastrup på telefon 70231995.

Tænker du at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse her og vi vil kontakte dig snart.